Er skiftet over til en ny side. Send mig en e-mail eller sms for at få URL opgivet (vil ikke offentliggöre alt her også en god måde at tjekke hvem der kigger og hvem der ikke gör det).

Så er jeg hjemme igen! Hvor var det dog en fed tur til Canada! Vi havde det så sjovt og oplevede vildt mange nye ting. Det var vidunderligt! Bare jeg engang får råd og lejlighed til at tage derover igen. Turen var det hele værd også selvom der var meget arbejde, der ventede da jeg kom hjem.
Her i efteråret har jeg sörme været syg to gange. Sidste gang var et par uger inden jeg tog til Canada. Mens jeg var i Canada kom jeg af med medicinen og jeg var vildt lykkelig over at være så frisk, da jeg landede i mandags. Men..., tirsdag morgen var jeg hæs og först regnede jeg med at det var på grund af al den sang i Toronto. Ak, det var det ikke og nu har jeg halsbetændelse eller noget lignende. Der er mange der har det i skolen for tiden. Hvis bare det ikke sætter sig i lungerne atter en gang, så går det nok.
I morgen skal jeg forhåbentlig til Reykjavik. Der er stor koncert inde i sportshallen hvor min tante og onkel bor, så der vil jeg gerne ind. Nogle af mine venner skal vidst også af sted.
Ellers sker der ikke så frygtelig mange ting her for tiden. Der er nok at lave i skolen og hjemme forsöger jeg at få tid til at lytte til nogle af de cd'er jeg köbte på rejsen. Jeg har også köbt en lille ekstra harddisk til min computer. Jeg håber inderligt at jeg kan sætte sange ind på min iPod nu (jeg har en gammel laptop med en harddisk på 5Gb og den kan ikke klare at man gemmer cd'er på harddisken!). Det er lidt trættende at skulle bruge sin fars computer til at opdatere sin iPod.
Min far skal forresten til at flytte. Han har köbt lejlighed i en landsby ca 40 km fra Reykjavik, så nu bliver der kun en times körsel mellem os. Han skal til at flytte om et par uger, når han kommer hjem. Det skal nok blive sjovt. Nå, men nu vil jeg gerne hjem og kikke på min computer der. Glæder mig vildt til at se om det virker med den nye harddisk...

Sidder her og skriver ved en computer paa et hotel i Toronto, Canada. Jeg har vaeret her i en uge nu sammen med nogle veninder og skal hjem i morgen.

Wow, sikke en tur! Jeg har vaeret i kirke hver dag i en hel uge! Og det er ikke gudstjaeneste i en time og saa hjem igen. Nej. Forst var det undervisning i tre dage fra 10 til 22 og saa fest (gudstjaeneste) tre en halv dag fra 10 til midnat! Vi er herovre for at besoge en kirke her i Toronto som var oplevet stor velsignelse. Og det sa inderligt noget helt andet end det jeg har oplevet hidtil. Ordet fedt kan ikke engang beskrive det. I aften var der vild fest, folk dansede, sang og bare haft det saa sjovt. Der er sket mirakler af forskellig karat og andre vanvittige/maerkvaerdige/vidunderlige ting, som I maa skrive mig en e-mail om, hvis I vil have flere historier. Skal vi ikke sige det saadan, at alle islaendingene "were om fire"! Udtryk som hey, ho, wow, shabba og forskellige bevaegelser (tics) har vaeret ganske almindelige. Der har vaeret direkte udsendelser fra hele molevitten paa God TV (godtv.com hvis jeg husker rigtigt og saa ellers gennem satelit). Ellers kan man gaa ind pa kirkens hjemmeside for at faa mere at vide: www.tacf.org.

Jeg har altid saa gerne ville herover for at se denne kirke og hvad i alverden der er anderledes her, og nu er den drom gaaet i opfyldelse! Og det har vaeret hele turen vaerd (indtil nu i hvert fald). Naa, men jeg skal op og pakke ned, for jeg skal flyve til Baltimore i morgen og derfra til Island. Det er en tur paa i ca 14 timer og vi mister en nat pga. tidsforskel, saa det bliver noget med at sove paa mandag!

De sidste par uger er der sket nok til at man kunne skrive en roman om det. I hvert fald et par noveller eller tre. Mange ting er halvsørgelige, men alting har jo vist en tid, som Prædikeren siger.

I september, inden for en periode på knap tre uger, var der tre dødsfald her i området, hvor jeg faktisk kendte alle tre. Først var det to ældre kvinder der døde. De tilhørte begge to kirken. Det sidste var en lille to-årig pige. Hun blev født med en dødelig stofskiftesygdom, og alle har vendtet på at hun skulle dø i længere tid. Jeg arbejder med hendes mor og hendes to søstkende er i min klasse. Begravelsen var den sørgeligste jeg har været til og jeg håber inderligt at det ikke er noget flere skal udsættes for. Der var mange til kaffeslaberaset efter begravelsen. Over femhundrede hørte jeg senere (og alligevel var der mange der ikke magtede at komme).

Nå, men en af mine kolleger holdte så op ugen efter denne sidste begivenhed. Det var ikke så heldigt for der har været uhyggelig meget at lave på skolen siden sommerferien og det gør det jo ikke bedre pludselig at miste en ansat. Oven i kommer så det problem at det i år er svært at bemande lærerstillinger heroppe (ikke sært når man kigger på overenskomsterne. I Reykjavík er der stadig enorme problemer med ledige lærerstillinger). Det bliver ikke bedre af at samfundet jeg bor i er ret lille. Her har selv lærerstuderende en stilling ved skolen! Chancen for at få en lærer på denne tid af året er derfor på størrelse med at chancen for at komme en kamel gennem et nåleøje. Jeg var ved at blive skør i hovedet i sidste uge, for jeg blev jo pludselig bedt om at tage en masse ekstra timer da kollegaens timer jo skulle bemandes. Det var ellers ikke sådan at jeg manglede opgaver... Jeg har bedt og bedt, og det er der flere der har. I går fortalte inspektøren mig at han havde fået en opringning angående stillingen og er i dag igang med at odrne ansettelsen! Der sker altså stadig mirakler!

Nå, men jeg må vente et par dage med at møde hende, min nye kollega (kender hende allerede lidt for jeg er hendes søns klasselærer). I tirsdags frøs jeg da jeg kom hjem fra arbejde og en time senere lå jeg med 39 i feber. Dagen efter var jeg hos lægen og han kunne ikke lide lyden fra mine lunger. Sagde det lød som bronchitis med lidt astma i, så jeg blev sendt hjem med masser af medicin og besked om at komme igen hvis ikke det går over i løbet af en uge... Jeg har med andre ord ikke været på arbejde siden i tirsdags.

Ud over det fik vi vinterens förste sne i slutningen af september (usædvanligt for Sydisland) og nu er det varmt igen, ca. 10 grader! Bladene skifter farve og forsvinder i efterårsstormene. Vi har dog stadig ikke haft nogen orkaner herhjemme ved mig endnu. Det er lidt usædvanligt, men vi nyder det mens det varer.

Slutter af med begyndelsen af tredie kapitel fra Prædikerens Bog:

Alting har en tid,

for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt.

En tid til at fødes, en tid til at dø.

En tid til at plante, en tid til at rydde.

En tid til at slå ihjel, en tid til at helbrede.

En tid til at bryde ned, en tid til at bygge op.

En tid til at græde, en tid til at le.

En tid til at holde klage, en tid til at danse.

En tid til at spræde sten, en tid til at samle sten.

En tid til at omfavne, en tid til ikke at omfavne.

En tid til at opsøge, en tid til at miste.

En tid til at gemme hen, en tid til at kaste bort.

En tid til at rive itu, en tid til at sy sammen.

En tid til at tie, en tid til at tale.

En tid til at elske, en tid til at hade.

En tid til krig, en tid til fred.

I forgårs havde jeg hovedpine. Ikke sådan én der gör fysisk ondt, nærmere sådan én, der er ret irriterende. Först var det udfordrende, men så gik det hen og blev et problem.

Det hele begyndte med at man på skolen nu skulle til at undervise 9. og 10. klasse sammen til dansk. Det er i sig selv fint nok, for vi er tre lærere og kan dele bundtet i tre dele efter hvor meget de kan. Problemet opstod, da jeg indså, at jeg ikke kunne bruge serlig meget af de undervisningsmateriale, der ellers var til rådighed. Min danske kollega, der er et par år yngre end mig og ikke rigtig ved så meget om danskundervisning på Island ville igang med at lave tema med sin gruppe og det blev jeg så også nödt til at göre med min. Hun havde dog et forskud: Alle sine medbragte artikler.

Nå, men i går ændrede mit problem sig, da jeg fik en ide. Idéen var faktisk rigtig god; det var overskriften til mit tema: Anderledes! Jeg havde en lytteövelse om en dreng, der fortæller om en ulykke han var ude for, en tekst om en enormt höj kineser og så  er H.C. Andersens grimme ælling jo også ret god (både dansk og passer til emnet). I går aftes var jeg på nettet og fandt en historie om en frö og endda også en artikkel om en afrikaner der var kommet til Danmark. Jeg var helt oppe i skyerne igår. Sad endda og spekulerede på om jeg kunne lade eleverne tage interview med mennesker de mener er anderledes på et område og så fremlægge det for klassen...

Nu er problemet vendt tilbage: Der er tekster nok, men jeg mangler flere lytteövelser. Internettet er en vildt fin opfindelse, men jeg ville önske, at der var flere muligheder for at finde lydfiler, der kan bruges til undervisning. Der ligger vildt meget arbejde bag ved det at finde tekster og hvis jeg også skal lave opgaver til, ja så kan det godt gå hen at blive noget knokkelarbejde. Men lad os se, måske dukker der noget op undervejs.

..ja faktisk var der to. De boede i en vandpyt et sted ude på landet sammen med deres forældre og et par og tredive söstkende. Der hoppede de rundt indtil den dag, da den ene fandt på at ville kigge på verden. Den anden ville godt med, så de tog afsted sammen. De kom hurtigt til en bondegård og besluttede at hoppe ind i laden. Det var jo en helt ny verden og mange ting at kigge på.

Lige pludselig landede fröerne i en spand med flöde! De plaskede rundt i spanden og forsögte desperat at komme op af den. De plaskede faktisk så meget at flöden havnede ud over det hele. Spandens kant var så fedtet at fröerne ikke kunne få fat, så hver gang de forsögte at kravle op, gled de ned igen.

Efter et stykke tid hvor de forsögte at plaske rundt i spanden, var de blevet vildt trætte. De snakkede sammen mens de prövede at holde hovedet oven vande. Den ene frö var ved at give op, men den anden var sikker i sin sag: "Jeg vil ikke give op for så drukner jeg!" sagde den mens den tænkte på sine söstkende og venner i vandpytten. De fortsatte lidt men så opgav den ene frö og sank ned i flöden.

Den anden fortsatte desperat. Familie og venner var konstant i tankerne. "Jeg vil ikke give op!" tænkte den og plaskede videre. Det blev sejere og sejere at plaske og den blev mere og mere træt.

Det blev aften og nat og morgen igen. Udmattelsen var ved at overtage fuldstændig men fröen tænkte alligevel: "Jeg bliver ved! Jeg vil ikke opgive nu!"

Da fröen var lige ved at gå til opdagede den at der var skedt noget mærkeligt. Flöden der för var klistret og våd, var nu blevet hård og gul. Fröen havde pisket flöden til smör! Den hoppede nu op af spanden og kunne drage hjem, glad over at have fortsat selvom det var sejt.

Det er vidst temmelig lang tid siden jeg har skrevet sidst (det er der vidst ikke så meget nyt i...). Der er skedt en masse ting siden sidste gang. Så mange ting, at jeg ikke rigtig ved hvor jeg skal begynde. I sommerferien sad jeg jo og drönede den af herhjemme. Lavede ingenting bortset fra ligge lidt i solbad, besöge naboerne og så ellers bare slappe af. Nyde det at have så meget tid at man nermest kommer til at kede sig. Så kom august og livet begyndte at tage forandringer.

I aften har jeg været sammen med forbrydere, alkoholikere og stofmisbrugere. – Og det var fedt! Så fedt at det kunne være sjovt at göre det igen. Helst allerede i morgen hvis de da stadig er her til den tid. Folk var plörefulde og fladt i gulvet. Nogle var så fulde at de havde svært ved at rejse sig op igen og skulle stöttes. Jeg havde selv svært ved at stå på et tidspunkt. Men det var fedt – helt vildt fedt! Nogle af mine elever var der og sågar nogle forældre også. Så var der selvfölgelig også en masse andre.

Der begyndte at ske nogle mærkelige ting i kirken i foråret. Der var pludselig meget mere liv i gudstjænesterne om söndagen. Nogle uger senere begyndte de at spille musik til bönnemöderne om torsdagen (og derved fik man ligesom lyst til at komme). Her i august var der som sædvanlig festival her bagved hvor jeg bor. 3500 mennesker omme i baghaven! Den festival var bare ikke som de tidligere jeg har været til. Den var så meget bedre at det ikke kan beskrives med ord. Der var mange der bad hele sommeren op til festivalen og jeg havde selv på fornemmelsen at den ville blive god, eftersom det var folk her fra kirken der i år skulle stå for en stor del af planlægningen. Med de ting der er skedt i kirken her i foråret, ja så kunne det ikke göre andet end at smitte af på festivalen. Det gjorde det virkelig også. Der skete mange underlige ting. For det förste var vejrudsigten ikke noget specielt, men lige her hos os skinnede solen hele tiden (der kom folk fra en af de statsejede radiostationer for at kigge på festivallen og de kunne slet ikke forstå det med vejret. De fortalte, at alle steder rundt om kring os var vejret ret kedeligt. Det kunne mine venner, der kom på besög den ene dag bekræfte). Allerede den förste aften snakkede man om, at der var noget specielt over festivallen og gudstjænesten. Det viste sig kun at være begyndelsen til herligheden. Til de fölgende gudstjænester var der helt enormt mange der kom op til podiet og ville have folk til at bede for sig (til slut efter prædiken kan man få folk til at bede for sig hvis man föler at man har behov for det. Prædikenen får tit én til at tænke over forskellige ting og ofte har man behov for at snakke med én eller blive bedt for bagefter fordi der tit dukker fölelser op, der er svære at håndtere alene). Og ikke nok med at folk ville bedes for: Der skete noget, jeg hidtil kun har set ganske få gange: Rigtig mange faldt i gulvet, da de blev bedt for, så stærkt var Guds nærvær.

Jeg ved ikke om I har set optagelser fra gudstjænester i protestantiske kirker (specielt baptist- og pinsekirker i USA). Der ser man nogle gange folk falde i gulvet på den måde jeg beskrev för. Nogle siger at dem der beder for én skubber én så man falder. Andre påstår at folk lader sig falde. Det var bestemt ikke det, der skete her. Folk faldt selv uden at man rörte ved dem. Den måde de faldt om på bevidner at det absolut ikke var noget de spillede.

I aften var der også mange der simpelthen ikke kunne stå i Guds nærvær. Jeg så én falde helt af sig selv. Det var som om hun blev blæst omkuld. Sådan lige pludseligt. Der er en beretning i Biblen om hvordan apostlene en dag lige pludselig begyndte at tale andre sprog de ikke kunne (tale i tunger). Folk troede at de var berusede. Lidt senere i kapitlet står det her: „Det skal ske i de sidste dage, siger Gud: Jeg vil udgyde af min ånd over alle mennesker. Jeres sönner og dötre skal profetere, jeres unge skal de syner, jeres gamle skal have drömme.” (Apostlenes Gerninger, 2. kapitel, vers 17). Det er lige netop det, der er ved at ske i kirken herhjemme nu. Folk har talt i tunger i mange år, de har profeteret og nu er de blevet fulde på samme måde som apostlene var det. Det fedeste ved gudstjænesten i aften var at de, der för sad i fængsel på grund af forbrydelser, nu önsker gode ting for politiet (jeg så én af dem omfavne en politibetjent til festivalen. De har kendt hinanden i flere år men dog ikke været venner för nu!). Stofmisbrugerne og alkoholikerne er holdt op med at tage stoffer og drikke og endda ryge! Hele fire blev döbt i aften og der var fest ude i kirken! Tre timers vildt fed fest med dans og sang. En af mine elever bad for mig og folk var ved at flække af grin på grund af Helligånden.

Hvis du læser det her (altså ikke har opgivet læsningen selvom det lyder sindsygt, det der står), så bliv lige ved lidt endnu. Det jeg har oplevet her i august, er noget af det fedeste jeg har været udsat for. Det kan ikke forklares med ord. Jeg har ikke overdrevet noget af det, tvært i mod. Jeg ved ikke om du tror på Gud eller om du har fantasi til at tro at det er virkelig er sandt, det jeg har fortalt. Du har nok oplevet ting, der har været vildt seje og sjove. Selvfölgelig fortæller man om de gode oplevelser. Jeg kan ikke andet end fortælle om det jeg har set og hört: Gud er virkelig fantastisk. Det kan ikke beskrives med ord, han skal opleves! Er du nysgerrig, så kik nærmere her.

Bibelen på dansk
Biblen på dagligdags engelsk (The Message)
Amplified Bible (meget nöjagtig oversættelse af Bibelen til engelsk)

Tak for kort, gaver, e-mails og smser til min födselsdag! Det var en rigtig hyggelig dag!

Vejret har bare været så dejligt heroppe den sidste måned. Vi har haft solskin og 15-25 grader næsten hver dag. Ingen regn af betydning! Det har bare været så fantasktisk! Det er også lidt derfor jeg ikke har fået skrevet för... Når der endelig er så godt vejr, så er man nödt til at nyde hvert eneste minut af det. Jeg har været ude at cykle (for förste gang i to år, da jeg har haft min cykel stående hos nogle venner) sammen med min veninde, löbet rundt sammen med venner oppe ved et bjerg her oppe bag ved (og ligget i solbad klokken otte om aftenen få et tæppe ved rödderne af bjerget). Så kom en af mine veninder og hendes familie på besög. Udover det har jeg plukket ukrudt, fået snakket med naboer og ja, gået og drönet den af. Det er bare enormt dejligt.

I dag regner det så, men det har blomster og træer jo også brug for nu. Om en uge begynder årets festival-weekend. Der er national fridag den förste mandag i august og derfor er der enormt mange festivaler og höjtideligheder i den forbindelse. Pinsekirkerne (og mange af de andre frikirker) holder en stor en heroppe bagved hvor jeg bor. Pinsekirken har en kæmpemæssig hal her. Der holdes der gudstjænester og koncerter og laves meget andet den weekend. Området forvandles fra at være en samling nedlagdte landbrugsejendomme til at være en enorm campingplads med masser af liv og musik. I fire dage er der et par tusind mennesker heromme i baghaven! Det er ret fedt at kunne være med til festival og stadig bare være hjemme. Et par af mine venner fra KFUM&K kommer og overnatter oppe på campingpladsen. Jeg er ved at göre stuen rent for jeg får en hel familie på besög, der skal overnatte derinde. Sådan var det også sidste år: Huset propfyldt af mennesker!

Sidste weekend var jeg i Reykjavík. Jeg har lige köbt bil og skulle ordne nogle papirer. Det endte med at jeg ikke gad hjem lige med det samme. Jeg tog nemlig på besög hos et par veninder som jeg ikke har set i et stykke tid og i mandags, da det var på tide at drage mod öst igen, ja, da körte jeg op til min fætter Daði og hans kæreste Hulda og fik kaffe og kage. Vi fik også snakket en hel del. Det var vildt hyggeligt. Det kan være de kigger på besög her om ti dage, for de plejer at komme en enkelt dag til festivalen her.

Jeg vil vende tilbage til oprydningen og rengöringen...

P.S. Til jer der tålmodigt venter på billeder... I må vente lidt endnu, for det er lidt svært at sætte billeder ind med den internetforbindelse jeg har (det tager ca. 30 minutter at sætte dette ind selvom jeg skriver teksten i forvejen).

Oppe ovenpå har mine naboer to guldfisk i en bowle. Glossi og Dóra hedder de. De er jo begge orange sådan som guldfisk plejer at være men Dóra er lit mere bleg en sin kammerat. De har en kunstig plante til at svömme rundt om, men udover det er der ikke så meget at tage sig til i bowlen end at svömme rundt. Jeg sad og kiggede på dem forleden dag. Takkede for at det ikke var mig der boede der. Hold op hvor  ville jeg kede mig hvis det var mig der skulle svömme rundt og rundt og rundt og rundt nede i en bowle. Jeg kan ellers godt lide vand, men der skal være lidt forandring i det. Noget at se på. En ö eller et bjerg. Söer er mere min smag end hav. Söer ender, det synes jeg af en eller anden grund at havet ikke gör. Det uendelige er et begreb der både facinerer men absolut også irriterer mig. Her i foråret regnede det hele tiden. Det virkede nermest uendeligt.

Forleden dag så jeg et billede fra den by min veninde bor i i England. Det var bogstavlig set ikke andet et billede af vand med huse i. Jeg har så hört at man mange steder i Europa også har regnvejr for tiden. Her er det endelig blevet sommer. Vi har haft rigtig fint vejr med op til 20 grader her i over en uge nu. Det er bare så lækkert. At jeg har vejret nödt til at arbejde det meste af tiden er så noget helt andet...

Men nu har jeg fået sommerferie! Endelig. Det er lidt underligt at tænke på. Næsten seks ugers ferie! Det er lige för jeg ikke ved hvad jeg skal tage mig til! Det er jo ikke hver dag man pludselig selv kan bestemme over sin tid. Igår sov jeg hele formiddagen og idag gik jeg igang med komfuret. Det står til hovedrengöring. Hvis vejret bliver godt i morgen, ja så skal der laves noget udenfor efter kirke. Det er helt sikkert.

Det der med vejret har altid været lidt underligt. Som regel plejer vejret at være rigtig godt i Europa på denne til af året (måske med et par undtagelser). Normalt plejer vi at have regnvejr på denne tid af året, undtagen de dage hvor det regner i udlandet... Men endelig har vi sommer. Sidste år havde de ikke mange solskinsdage heroppe i löbet af ferien og sådan stod det også til for to år siden. Jeg er ked af at sige det, men nu må det være vores tur til at få lidt godt vejr! Det har nemlig regnet hele fåråret, selv i maj som ellers er vores törreste måned. Så er der ironien i det hele. Her sidder jeg og glæder mig over at det ikke regner, mens man andre steder i verden ville synes at Island er paradis. Det gör de i de lande hvor vand er en sjældenhed og heroppe i et af verdens rigeste lande har vi også i overflod af dette. Det får mig til at glæde mig over regnen (også selvom den tager min ellers fantastiske udsigt). Dråber af velsignelse...

Jamen dog. Der skete et lille mirakel i dag! Det lykkedes mig at komme på internettet hjemme! Jeg har ikke skrevet i længere tid, for jeg har forbudt eleverne at opdatere bligsider i skoletiden og derfor kan jeg ligesom ikke tillade mig at göre det selv. Jeg kan jo fölge med i hvad folk laver på internettet på arbejdet og det jeg selv laver er der jo også en log for. Men det ser da ud til at jeg kan opdatere blogsiden lidt oftere nu, hvis da ikke internetforbindelsen er lige som strömmen og så mange andre ting herude på bö-landet: Man skal vise en vis tålmodighed for tilstædeværelsen i dag garanterer ikke at man også kan benytte sig af det i morgen.

 

Ellers ligger jeg og driver den af her hjemme. Vejret er fint: gråvejr, tört og 12-13°. Jeg går og overvejer om jeg skal vaske vinduer. Det er ikke absolut nödvendigt, men noget sjovere at göre end meget af det andet jeg skal have ordnet.

 

I slutningen af maj var jeg fire dage i DK med min klasse. Det var en anstrængende men meget sjov tur. Vi var i Tivoli, på Bakken, i Malmö og på Ströget for blot at nævne et par ting. Jeg tror også at ungerne syntes det var sjovt.

 

Det er lidt underligt ikke at skulle til udlandet i sommer. Jeg har spekuleret på det længe om jeg skulle tage på ferie til Danmark og Tyskland (det er simpelthen umådelig sjovt) men i år besluttede jeg alligevel at blive hjemme. Jeg kunne godt tænke mig at opleve en sommer hvor man bare kan drive den af, lave ingenting og nyde lugten af landet. De har lige slået hö her på nabogården og det er simpelthen en vidunderlig duft. Köerne er også ude og om et par uger bliver fårene og alle lammene sendt op til ödemarkerne oppe på höjlandet nord for os.

 

Beskrev jeg ikke landevejen fra gården og ud til den nærmeste landsby sidste år? Den er som et gamereserve i Afrika (vildmark hvor man tager på safari). På begge sider af vejen er der marker. Der kan være får, köer og heste på dem men de kan faktisk også være ude midt på vejen! Oven i det er vejkandten som regel tæt bebygget af fugle, så man skal passe på når man kommer körende. Det er til at overleve at der er en fugl færre end da man tog afsted, men at få en hest på bilen kan være livsfarligt for både hesten og chauffören. Ved gårdene löber der halvlöbske hunde rundt og mellem kl. 17.30 og 18 skal jeg regne med at bruge ca. 20 minutter på at köre de sidste 1000 m op til huset, for da er min nabos köer på vej til malkning – og de har ikke travlt!

 

I går fik jeg min selvangivelse fra Danmark – mindst to måneder for sent. Den ligner (med lidt fantasi) et forsög på at efterligne H.C. Andersens papirklip, så jeg har bedt dem sende mig en ny en, hvis de vil have den udfyldt (hvilket jeg synes er lidt dumt, da jeg ikke betaler alverdens i skat i DK. Det er i hvert fald ikke nok til at dække omkostningerne af to udprintninger af årsopgörelse og selvangivelse, slid af saks plus foresendelse hertil).  

 

På söndag skal jeg til Reykjavík, for min far og min onkel har fundet ud af at vi skal holde 17. juni sammen (noget vi ikke har gjort indtil nu). Jeg gidder egentlig ikke ned i Rvík centrum med flag og candy floss og hvis jeg kender min fætter og kusiner rigtigt, så gidder de heller ikke. Men det plejer da at være sjovt nok at spise middag sammen med dem. Hvis vejrudsigten holder, så skulle vi kunne grille! Der plejer ellers altid at være dårligt vejr d. 17. juni (Islands nationaldag) så det bliver spændende at se om traditionen brydes denne gang.

 

Nå, men jeg holder inde for denne gang. Forhåbentlig går der kortere tid mellem opdateringerne nu.